HÖRZU Logo
https://skyticket.sky.de/
Heute / 20:30 / DR 1
Jagten på havbundens hemmeligheder
DK 2017 30 Min.
Beschreibung

Dansk reportageserie fra 2017 - Det lukkede tårn Dynamit-Åges fødselsdagsgave var to dage med det dyre dykkerskib, så han kan dykke på den nazi-ubåd han drømmer om at bjerge. Men for at få lov at hæve ubåden, har myndighederne krævet, at Stig og Åge kan dokumentere, at der ikke ligger lig i den. Derfor skal Stig og Åge bevise, at ikke bare den ydre luge er åben - men også den indre luge, som befinder sig et godt stykke inde i selve ubåden, står åben. Det er en nærmest umulig opgave at få en dykker ind i en ubåd, der ligger halvt begravet i mudder på 70 meters dybde. Men Åge har en plan. I denne serie kommer Lasse Spang Olsen helt tæt på et usædvanligt par eventyrere, Indianer Stig og Dynamit Åge og deres erhverv som skattejægere på havets bund. I 1993 hævede Stig og Åge sammen en 77meter lang naziubåd fra 70meters dybde. Nu har Åge fundet endnu en ubåd som han drømmer om at hæve. Men sådan en operation koster mange penge og derfor satser Indianer-Stig og Dynamit Åge nu alt - i Jagten på havbundens hemmeligheder.